Selvinkriminering

Selvinkriminering er et juridisk begreb, som betegner det, at en person, som er sigtet for en lovovertrædelse, ikke har pligt til at fremkomme med oplysninger, der belaster den sigtede.^[1]

En beskyttelse mod selvinkriminering følger af retssikkerhedsloven § 10, jf. FOU nr 2018.30;^[2] som også kaldes tvangsindgrebsloven, jf. FOU nr 2015.13.^[3]

I en undersøgelse af Panama-papirerne udtalte Folketingets Ombudsmand, at forbuddet mod selvinkriminering ikke blev overholdt.^[4]

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har indfortolket et forbud mod selvinkriminering i EMRK artikel 6, stk. 1 og 2.^[5]

^ Højesteret: Oplysninger var ikke ulovligt tilvejebragt bevis i strid med forbuddet på domstol.dk
^ FOU nr 2018.30 : Panama Papers – SKATs indhentelse af oplysninger og mistankevurdering efter retssikkerhedsloven på retsinformation.dk
^ FOU nr 2015.13 : Retten til ikke at inkriminere sig selv på retsinformation.dk
^ Forbud mod selvinkriminering ikke overholdt i konkret sag om Panama Papers Arkiveret 9. november 2022 hos Wayback Machine (20. december 2019) på ombudsmanden.dk
^ Forbud mod selvinkriminering Arkiveret 22. maj 2022 hos Wayback Machine på lovkvalitet.dk

[1] Højesteret: Oplysninger var ikke ulovligt tilvejebragt bevis i strid med forbuddet på domstol.dk

[2] FOU nr 2018.30 : Panama Papers – SKATs indhentelse af oplysninger og mistankevurdering efter retssikkerhedsloven på retsinformation.dk

[3] FOU nr 2015.13 : Retten til ikke at inkriminere sig selv på retsinformation.dk

[4] Forbud mod selvinkriminering ikke overholdt i konkret sag om Panama Papers Arkiveret 9. november 2022 hos Wayback Machine (20. december 2019) på ombudsmanden.dk

[5] Forbud mod selvinkriminering Arkiveret 22. maj 2022 hos Wayback Machine på lovkvalitet.dk

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]